Et bedre indeklima
Det er vigtigt at have et godt indeklima, da mange opholder sig indendørs. Du kan få et godt indeklima ved at tage den rigtige beslutning ved valg af vinduer. Når du skifter dine vinduer, vil din bolig blive markant tættere. Det betyder, at man skal sørge for, at der er tilstrækkeligt luftskifte i din bolig. Du kan eksempelvis etablere nogle ventiler i facaden, men du kan også sørge for, at du har en del vinduer på alle sider af din bolig, som kan åbnes. Ved at åbne vinduerne rundt om boligen skabes der krydsventilation, og du kan nedkøle din bolig hurtigt.
Hvis du har et dårligt indeklima, kan det øge risikoen for kræft, hjerte-kar-sygdomme og infektionssygdomme. Du vil også kunne få allergiske reaktioner, og du vil kunne opleve hovedpine eller luftvejs- og øjenirritationer. Derfor er udluftning og ventilation utrolig vigtigt. Et tegn på dårligt indeklima er kondens på ruden. Det er nemlig et tegn på, at der er for meget fugt i luften, en ringe luftcirkulation, for lavt luftskifte, eller at dit vindue har for lav overfladetemperatur. For at få et godt indeklima handler det om at tænke sig om, når man vælger vinduer og ens aktive handlinger i boligen efterfølgende.
Mere dagslys
Dagslyset er utroligt vigtigt for os mennesker. Det justerer vores døgnrytme, søvnkvalitet, temperatur og hormonbalance. I Norden har vi en større risiko for at få en vinterdepression, hvilket er grundet det manglende dagslys. Vinduer med stor adgang til sollyset er derfor vigtige for vores velvære. Det optimale for os er at blive eksponeret for kraftigt lys i dagtimerne og sove i mørket. Derudover vil der også være en energiøkonomisk gevinst ved dagslyset. Du bør derfor orientere, placere og udforme vinduerne sådan, at dagslyset kommer netop derhen, hvor der er behov for lys. Det vil kunne mindske behovet for at tænde lamper og varme.
Energi
Det er meget relevant at tænke energiforbruget ind, når man skal vælge sine vinduer. Vinduet kan nemlig fungere som en radiator, hvis du udnytter solens stråler til opvarmning. Dog er det vigtigt, at dine vinduer ikke lukker mere varme ind end ud.
Sikkerhed
Vi skal helst føle os trygge, når vi er i vores hjem. Det betyder, at vi også helst vil være frie for ubudne gæster og andre uheld. Vinduer er ikke indbrudssikre, og vil derfor aldrig kunne forhindre en indbrudstyv i at komme ind. Dog kan man få vinduer, som er indbrudshæmmende, hvilket betyder, at det vil tage tyven lang tid om at komme ind, hvor man kan håbe, at vedkommende vil opgive. De mest udsatte vinduer i sådan en situation vil være dem i stueetagen og i kælderen. En rude med hærdet eller lamineret glas er sværere at slå i stykker pga. sejheden, end en standard to-lagsrude er.
Det vil også være oplagt at tænke over, hvilke beslag du benytter. Du kan nemlig få beslag med en lås på, dog må de ikke benyttes på de vinduer, som skal fungere som en redningsåbning.
Støj
Dine vinduer vil kunne hjælpe med at holde støj ude, hvilket kan sikre vores nattero og dermed vores sundhed. Hvis du oplever et højt støjniveau, kan det skyldes, at din bolig er dårlig isoleret. Du kan få tips til isolering her. Derudover har dine vinduer også meget at skulle have sagt i denne forbindelse. De helt rette vinduer vil nemlig kunne hjælpe med at reducere støjen. Er du i tvivl om, om dit vindue er godt nok isoleret, kan du læse vores råd her.
Det skal passe til din bolig
Når du skal tage et valg af vinduer, skal du også huske at tænke på, hvad der vil passe bedst til netop din bolig.
Som udgangspunkt vil de vinduer, som fra starten sad i huset også være de bedste, hvis man kigger på arkitekturen og proportion. I mange tilfælde har man ikke fundet de vinduer, som passer til huset. Man har erstattet de gamle vinduer i huset med nogle langt større vinduer. Det vil i sidste ende give problemer med indeklimaet.
Hvis man sammenligner gamle vinduer med nyere, vil man kunne se forskel. I nyere tid begyndte man at lave vinduer af træ, som var af dårlig kvalitet. Det endte med, at vinduerne fik en mærkbart forkortede holdbarhed, og de begyndte at rådne i løbet af få år. Derfor anvender man nu typisk fyrretræ, som har en bedre kvalitet. I dag bliver en stor del af vinduerne også produceret med en udvendig kappe af aluminium. Det vil dog ikke altid passe til husets farver og overflader. Det kan godt være, at aluminiumvinduer er vedligeholdsfrie, men har de samme æstetiske kvaliteter som dine gamle fyrretræsvinduer? Det kan nemlig godt ændre udtrykket på et gammelt hus at få nye materialer.
Brugervenlighed
Du skal gøre dig nogle overvejelser om, hvordan du vil have et vindues betjening er. Der findes rigtig mange forskellige åbnefunktioner. Vil du have et indadgående eller et udadgående vindue? Et indadgående vindue vil tage en del plads i boligen og vil derfor kunne begrænse indretningsmulighederne. Dog er det nemmere at pudse indefra end ved et udadgående vindue. Du skal også tænke placeringen af grebene på vinduerne. Det gælder især dig, som er hæmmet af et handicap. Der vil det være en stor fordel, at grebene er til at komme til.
Ved valg af vinduer, kræver det gode, gennemtænkte detaljer og løsninger. På den måde vil du være sikker på, at du bliver glad for resultatet. Læs mere om udskiftning af dine vinduer her.
Hvor brugbar var dette indlæg?
Klik på en stjerne for at give din bedømmelse.
Gns. bedømmelse 4.8 / 5. Antal bedømmelser 144
Ingen bedømmelser endnu.