Kig efter energimærkningen, når du køber apparater til hjemmet

Energimærkningen på de forskellige apparater fokuserer på energiforbruget i brugsfasen. Når du bruger dine apparater som vaskemaskine, køleskab, opvaskemaskine, tv, ovn osv. vil det påvirke dit energiforbrug i hjemmet.

Indhold på denne side

Kig efter energimærkningen, når du køber apparater til hjemmet

Hvad bør du gå efter?

Hvis du gerne vil have apparater, der bruger mindst muligt strøm, kan energimærkningen hjælpe dig på rette vej. Udgangspunktet er: Gå efter den bedst mulige energiklasse. Du vil bl.a. også kunne se oplysninger om kapaciteten, støjniveauet og andre detaljer på produktets energimærkning.

Energimærkning af køle-/fryseskabe

Hvis du er på udkig efter et nyt køleskab eller et fryseskab, bør du gå efter produkter med energimærkningen D eller bedre. Hvis du til gengæld vil have en kummefryser, kan du godt gå efter energimærkningen E eller bedre.

Energimærkning af vaskemaskiner

Når du skal vælge din vaskemaskine, skal du gå efter energimærket A eller B for at opnå et lavt elforbrug. Dette energimærke beskriver også, hvor meget strøm den bruger pr. 100 vaske. Derudover vil du også kunne aflæse, hvor meget vandforbruget er pr. vask.

Energimærkning af opvaskemaskiner

Ved et energimærke på en opvaskemaskine vil du kunne se, hvor meget strøm du bruger pr. 100 opvaske. Når valget skal falde på én, skal du altid gå med en opvasker med energimærket B eller C. På den måde vil du opleve lavt energiforbrug. Udover elforbruget får du også oplysninger om vandforbruget pr. opvask.

Energimærkning af ventilationsapparater

Med et ønske om at forbruge mindst mulig energi, skal du kigge efter energimærket, når du anskaffer dig et ventilationsanlæg. Du skal gå efter energimærkningen A eller A+, så du får den, der bruger mindst mulig strøm. På energimærket finder du oplysninger om det årlige elforbrug, så du har en klar idé om dette.

Når du anskaffer dig de forskellige apparater skal du ikke lade dig blive farvet af priserne. Et produkt med energimærkning A, vil typisk være dyrere end et lignende produkt med en mindre energimærkning. Men på den lange bane vil du kunne spare ved at købe produktet med det bedste energimærke.

Hvor brugbar var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at give din bedømmelse.

Gns. bedømmelse 5 / 5. Antal bedømmelser 3

Ingen bedømmelser endnu.

Del indlægget på sociale medier

Facebook
Twitter
LinkedIn

Andre indlæg som dette