Hvad er solceller?

Solceller er en udbredt metode indenfor solenergi, når solens stråler skal omdannes til elektricitet. Den producerede mængde af elektricitet afhænger af solcellens virkningsgrad og størrelse men også i høj grad lysets intensitet. De findes i utallige af forskellige størrelser. Det kan være et lille anlæg, som er på taget af et familiehus. Men det er også i stor grad de lidt større anlæg, som er på et højhus, en fabrik eller en mark.

Indhold på denne side

Hvad er solceller?

Bestil et solcelletjek

Vores samarbejdspartner Jydsk Tagteknik tilbyder et solcelletjek hjemme hos dig, for at se om dit tag er egnet til solceller.

Over 6.000 anmeldelser

Typer af solceller

Der findes flere typer af solceller, men de fleste solceller bliver fremstillet af silicium, som er et grundstof og forekommer i jordskorpen. De fordele, der er ved siliciumsolceller er, at de har en høj ydeevne på hele 15-20% af solstrålerne, som cellerne omsætter til energi. Derudover har de en høj stabilitet og en længere levetid. Dog kan de godt være ret dyre at fremstille, og produktionen af dem kræver samtidig også et meget stort energiforbrug. Der bliver derfor arbejdet på at udvikle nogle solceller, som er billigere, bedre og vil have en længere levetid.

Hvordan fungerer solceller?

Helt konkret så omdanner solcellerne energien i elektromagnetisk stråling, som er lyset, til en elektrisk energi, hvilket er en strøm og en spænding. Det er her lyset, som går ind og aktiverer solcellerne. Det er altså ikke de direkte solstråler, som går ned i solcellerne, men lyset fra solen. Det betyder, at der også vil blive produceret en vis mængde strøm, når der er overskyet. Det vil naturligvis være mindre, end hvis solen var fremme.

Hvis vi dykker ned i solcellen, så består den af tynde plader, som både har et negativt og et positivt lag af eksempelvis silicium. N-laget har et overskud af elektroner og bliver derfor negativ ladet. P-laget har modsat et underskud af elektroner, som gør det positiv ladet. Når lyset fra solen så rammer solcellen, slår N-lagets ekstra elektroner sig løs, så de frit kan bevæge sig rundt. De negative ladede elektroner vil bevæge sig henimod det positivt ladede P-lag.  Der vil på den måde opstå en spændingsforskel mellem forsiden og bagsiden af solcellen, som vil skabe et elektrisk kredsløb. Derfor vil der blive forsøgt at udligne denne forskel ved, at der løber en strøm svarende til bestrålingsstyrken. Nu er der dannet jævnstrøm, som kan benyttes.

Solceller i fremtiden

I disse tider bliver panelerne til solcellerne lavet som tynde film baseret på eksempelvis cadmium eller kobber. De er dermed også langt billigere at fremstille, dog er de så heller ikke lige så effektive, som siliciumsolcellerne er. Ved denne produktion af cellerne bliver der også krævet et stort energiforbrug. For at kunne producere dem billigt i store mængder, bliver der testet flere solceller, som er fremstillet af plast. Ønsket er at finde de materialer, som effektivt kan omdanne solens stråler til elektricitet mere end siliciumsolcellerne kan. På den måde skal solcellerne få en større virkningsgrad. Her bliver kulstoffet grafen diskuteret, om det kunne være en god metode, da stoffet effektivt omdanner lys til energi.

Fremtiden vil byde på solceller, som vil blive integreret i forskellige materialer. Det ser vi eksempelvis i dag hos bilfirmaet Tesla, som har de første tagsten, der har indbyggede solceller i sig. I fremtiden vil vi også i langt større grad finde solceller på taget af vores huse, da solcellerne er det hurtigst voksende energiteknologi.  

Hvis man ønsker at udnytte solens energi fyldt ud, kan en solfanger også være en mulighed for dig.

Hvor brugbar var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at give din bedømmelse.

Gns. bedømmelse 4.5 / 5. Antal bedømmelser 145

Ingen bedømmelser endnu.

Del indlægget på sociale medier

Facebook
Twitter
LinkedIn

Andre indlæg som dette