Hvad er solenergi? Fremtidens energikilde til dit hjem

Der er tale om solvarme, når solenergien omdannes til varme. Få mere at vide om solenergi her. Det bliver gjort gennem et solvarmeanlæg, som består af solfangere. Disse anlæg bliver brugt i store dele af verden til at skaffe varmt vand og opvarmning af bygninger med eksempelvis fjernvarme. Man producerer altså en miljøvenlig energiforsyning, som vil kunne erstatte de fossile brændsler og dermed mindske CO2 og andre skadelige stoffer.

Indhold på denne side

Hvad er solenergi? Fremtidens energikilde til dit hjem

Hvis man skal have det optimale ud af solvarmeanlægget, skal det placeres der, hvor antallet af solskinstimer er på sit højeste. Det kan derfor godt være lidt en udfordring herhjemme i Danmark. De solvarmeanlæg vi har, producerer altså mest varme om sommeren, hvor vi også har mindst brug for varme. I andre lande ser man solvarmeanlæg på taget i private husstande, som skal give dem varmt vand. I Danmark benytter vi store anlæg, som opvarmer mange af vores boligblokke. Dette bliver nemlig brugt til fjernvarme. Hvis man har solvarmeanlæg hjemme i privaten, kan man delvis blive selvforsynende med solenergi, varme og varmt vand til eget forbrug.

I fremtiden ses der langt flere solvarmeanlæg, som skal stå for mange husstandes årlige varmeforbrug. Ifølge tænketanken Grøn Energi vil der nemlig ske en firedobling af vores solvarmekapacitet i dansk fjernvarme i de kommende år.

Hvordan fungerer solfangere?

For at optage solens stråler effektivt består solfangerne af paneler, som er placeret i en isoleret kasse med et lag af glas eller plast. Herunder er absorberen, som kan bestå af kobberbånd med en særlig overfladebelægning. Herefter bliver solens varme overført til en væske, som går igennem rør i solfangeren. Den her væske pumpes til en tank eller varmtvandsbeholder, hvor den afgiver varme til fjernvarmenettet.

Grundet den udfordring der er med, at solvarmeanlægget producerer mest varme om sommeren, så har de store anlæg en lagertank under jorden. Der kan varmen lagres og blive brugt i de perioder, hvor vi har mindre sol end om sommeren.

Hvor stort skal anlægget være?

Størrelsen på et solvarmeanlæg afhænger af husstandens størrelse. Man siger, som tommelfingerregel, at man bruger ca. 1-1,5 m2 solfangere pr. person i husstanden til et anlæg. Det kan bruges til at opvarme vandet. Hvis vi antager, at I er en familie på 3-4 personer, så vil det betyde, at I burde have et anlæg på 4-6 m2. Når man har et anlæg på denne størrelse, ville det kunne dække ca. 60-65% af det årlige energiforbrug, når det gælder varmt vand.

Det er vigtigt, at placeringen af solfangerne ikke bare bliver tilfældigt, da man burde tænke over nogle forskellige faktorer. Solfangere kan som regel placeres overalt, da det bare kræver, at der er skyggefrit. Man vil i den forbindelse få det bedste udbytte, hvis de vender direkte mod syd, og hældningen er 30-60 grader. I en nybygget bolig er det en god idé, at man tænker solfangerne ind fra starten. På den måde vil de få den bedste placering. Står man med et ældre hus, kan det godt være pænest, hvis man placerede dem andre steder end på taget.

Man kan også udnytte solenergi yderligere, ved at installere solceller, som kan omdanne solens stråler til elektricitet.

Hvor brugbar var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at give din bedømmelse.

Gns. bedømmelse 4 / 5. Antal bedømmelser 1

Ingen bedømmelser endnu.

Del indlægget på sociale medier

Facebook
Twitter
LinkedIn

Andre indlæg som dette

7. oktober 2022

Kunne du tænke dig at få konkrete energioptimeringsråd, læse spændende indhold om selvforsynende huse, og generelt blive opdateret med interessant viden om emnet? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev nu. Vi udsender nyhedsbreve 1-2 gange om måneden.

Vil du modtage gode råd til energioptimering?