Spar på vandet med vandbesparende teknologier til hjemmet

De fleste af os kan blive bedre til at spare på vandet. Selvom vi måske godt ved, at vi kan nedbringe vandet med ganske få ændringer i hverdagen, kan det være svært at ændre vores vaner. Heldigvis findes der flere vandbesparende teknologier, som kan hjælpe dig med at reducere dit vandforbrug.

Indhold på denne side

Spar på vandet med vandbesparende teknologier til hjemmet

Anskaf en sparebruser

Størstedelen af vores vandforbrug går til bad og personlig hygiejne, og derfor er det en god idé at vende blikket mod bruseren, når dit vandforbrug skal undersøges. Har du ikke en sparebruser, bør du overveje at få en. Helt overordnet hjælper en sparebruser dig med at begrænse dig vandforbrug. Det gør den ved at blande luft i vandet, hvilket får det til at virke som om der kommer mere vand ud af bruseren, end der egentligt gør. En almindelig bruser bruger typisk mellem 10-20 liter vand pr. minut. Ved at udskifte din bruser med en sparebruser, vil du typisk blot bruge mellem 6-10 liter vand i minuttet.

Nedsæt dit vandforbrug med en vandbegrænser

Du kan reducere dit vandforbrug ved at indsætte en vandbegrænser på dit brusebatteri og/eller dine vandhaner. Vandbegrænseren reducerer vandforbruget ved at nedsætte den vand, der strømmer gennem dine vandarmaturer.

Læs om: Sådan sparer du for vandet i hverdagen→

Fremfor at indsætte en vandbegrænser kan du vælge at udskifte hele dit armatur og anskaffe dig en bruser, som har indbygget vandbegrænser, termostatblander og skoldningssikring. Flere nye brusebatterier sørger for, at vandet ikke kommer over 38 grader. Vil du gerne have vandet varmere, kan du udløse spærren.

Berøringsfri vandhaner gør det let at bruge mindre vand

Helt overordnet findes der to typer af berøringsfri vandhaner. For begge typer gælder det, at de typisk udleder ca. 6 liter vand i minuttet.

Den ene type berøringsfri vandhaner er dem, du måske kender fra flere offentlige badeværelser. Vandet begynder at rinde lige så snart du tager hænderne under hanen. Her aktiveres en sensor nemlig, og afhængig af model slukker vandhanen igen, når du fjerner hænderne eller efter en forudbestemt tid. Den anden type berøringsfri vandhaner er oftere at finde i køkkener og er en kombination af en manuel vandhane og et berøringsfrit system. Det kan f.eks. være et armatur med varmt vand i en berøringsfri vandhane, mens der også er en stor vandhane med koldt og varmt vandhanevand, hvilken betjenes manuelt. På den måde har du både koldt vand til din madlavning og varmt vand til håndvask helt uden, at du behøver at røre armaturet.

En ekstra bonus ved berøringsfri vandhaner er, at de er mere hygiejniske end andre vandhaner.

Hvorfor overveje vandbesparende teknologier?

Udover, at du sparer på vandet med f.eks. sparebruser og berøringsfri haner, sparer du selvfølgelig også penge. Afhængigt af, hvordan vandtrykket er hos dig, strømmer der typisk 10-15 liter vand gennem en almindelig vandhane i minuttet. Dét vandforbrug kan du nedbringe til 5-7 liter i minuttet med vandspareudstyr. Vælger du at udskifte vandhaner eller bruser med vandbesparende modeller, er det dog vigtigt, at du ved, at vandtrykket ikke er så stort, som ved normal vandgennemstrømning. Det kan medføre, at bruser eller vask stopper til hurtigere, end du er vant til.

Hvor brugbar var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at give din bedømmelse.

Gns. bedømmelse 5 / 5. Antal bedømmelser 2

Ingen bedømmelser endnu.

Del indlægget på sociale medier

Facebook
Twitter
LinkedIn

Andre indlæg som dette

Kunne du tænke dig at få konkrete energioptimeringsråd, læse spændende indhold om selvforsynende huse, og generelt blive opdateret med interessant viden om emnet? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev nu. Vi udsender nyhedsbreve 1-2 gange om måneden.

Vil du modtage gode råd til energioptimering?