Sådan sikrer du dit hus mod oversvømmelse

Klimaet forandrer sig, og en af de ting, der har ændret sig, er mængden af nedbør. Vi oplever mere og kraftigere nedbør, og det medfører større risiko for oversvømmelser. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du forebygger dit hjem mod oversvømmelse.

Indhold på denne side

Sådan sikrer du dit hus mod oversvømmelse

I Danmark er den årlige mængde af nedbør steget, siden man begyndte at lave systematiske målinger i 1873. Konkret er nedbørsmængden steget fra 650 mm i 1870’erne til 750 mm i de senere år. Det er en stigning på omtrent 15 %, og der er ikke noget, der tyder på, at mængden begynder at falde. Tværtimod vil vi i de næste hundrede år formentlig blive ved med at opleve øget nedbør og generelt voldsommere vejr med f.eks. kraftigere byger, der kan medføre oversvømmelser.

Kilde: Miljøtilstand.nu

De øgede vandmængder kan f.eks. overbelaste kloakken, hvorfor det bl.a. kan være relevant at se på, hvordan du håndterer regnvandet på din grund. Læs mere om, hvordan du kan genbruge regnvand og Lokal Afledning af Regnvand. Heldigvis er der mange måder, som du kan minimere risikoen for, at dit hus bliver ramt af oversvømmelse.

Hvordan kan vandet sive væk fra dit hjem?

En af de ting du skal være opmærksom på er, hvordan du kan sørge for, at regnvand siver væk fra din grund. Det kan du bl.a. gøre ved sikre, at eventuelle fliser skråner væk fra dit hus, have en forhøjet underdørkarm eller i overensstemmelse med din lokalplan foretage terrænregulering.

Hvordan tilbageholder du vandet på grunden?

Ved at tilbageholde vandet på din grund sørger du for, at det ikke overbelaster din kloak. Der er flere måder, som du kan tilbageholde vandet på din grund:

  • Opsaml regnvand, f.eks. i en regnvandstønde eller i et regnvandsanlæg. Udover, at du opsamler regnvandet, kan du også genbruge det og dermed spare penge på vandregningen. Læs mere om genbrug af regnvand.
  • Overvej et sedumtag. Et sedumtag (også kaldet et grønt tag) er et tag bestående af planter. En af de store fordele ved taget er, at det optager ca. 50 % af den nedbør, der falder på det, da planterne optager regnen. Det mindsker risikoen for oversvømmelse. Læs mere om sedumtage.


Der findes også andre måder at håndtere regnvandet på din grund. Læs mere.

Hvordan kan vandet nedsive på din grund?

Udover at undersøge, hvordan vandet kan sive væk fra din grund, og hvordan du kan tilbageholde vandet på din grund, er det relevant at se på, hvordan du kan sørge for, at vandet nedsiver på din grund. Det kan du bl.a. gøre ved at få et regnbed i haven. Bedet skal typisk placeres på et lavtliggende punkt i haven, og det skal være mindst 5 meter væk fra et hus, der er beboet. Udover, at regnbedet mindsker risikoen for oversvømmelse, kan det også fungere som et rekreativt område. Vær dog opmærksom på, at det i nogle kommuner er et krav at få en nedsivningstilladelse, før du kan anlægge bedet. Læs mere om, hvordan du kan klimasikre din have.

Vil du gerne have fliser udenfor, er det en god idé, at du begrænser det areal, hvor der er fliser – alternativt, at du sørger for, at der er mellemrum mellem fliserne. Fliser forhindrer nemlig, at regnvand kan sive ned i jorden, og de kan dermed være medvirkende til, at regnmængder samler sig på jorden.

Hvor brugbar var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at give din bedømmelse.

Gns. bedømmelse 4 / 5. Antal bedømmelser 6

Ingen bedømmelser endnu.

Del indlægget på sociale medier

Facebook
Twitter
LinkedIn

Andre indlæg som dette

Kunne du tænke dig at få konkrete energioptimeringsråd, læse spændende indhold om selvforsynende huse, og generelt blive opdateret med interessant viden om emnet? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev nu. Vi udsender nyhedsbreve 1-2 gange om måneden.

Vil du modtage gode råd til energioptimering?