Selvom man opdeler varmepumper i tre kategorier, så kan de enkelte adskille sig meget fra hinanden. Der er nemlig stor forskel på de forskellige størrelser og modeller inden for udbyderne af varmepumper. Her er det vigtigt at kigge efter de mest energivenlige varmepumper for at opnå de største besparelser. Vil du vide mere om økonomien bag varmepumper? Så læs med her.
Generelt bør man altid tjekke energimærket på varmepumpen.
Luft-til-luft
Som man kan lede ud af navnet, så udnytter en varmepumpe i kategorien luft til luft den varme, der er i luften udenfor og bringer den ind i huset. Så modsat de to andre varmepumper er denne ikke med til at opvarme radiatorer og brugsvand i hjemmet. Den er udelukkende med til at opvarme luften i boligen ved hjælp af en blæser. Vil du vide mere om fordele og ulemper ved luft til luft-varmepumpen? Så læs hele guiden her.
Denne type varmepumpe består typisk af to dele. Først og fremmest udedelen, som sidder fastmonteret udenpå bygningen og naturligvis indedelen, som sidder på indervæggen inde i selve huset. Mellem de to føres rør gennem væggen, som fører henholdsvis kold og varm luft mellem rørene. For at skabe den mest optimale udnyttelse af energien er det vigtigt, at udedelen sidder så tæt op ad indedelen som muligt, så der ikke opstår energispild undervejs. For at udnytte varmen bedst muligt i luft til luft-varmepumpen er det vigtigt, at bygningen er godt isoleret. Her kan du læse mere om isolering.
En luft til luft varmepumpe og aircondition kan på mange områder minde om hinanden. En varmepumpe kan både nedkøle og opvarme en bolig med luft, og hvis airconditionanlægget også kan bruges til at opvarme, så kan de to faktisk gå under samme betegnelse.
Luft til luft varmepumper er at foretrække i mindre bebyggelser. Det skyldes, at den ikke kan cirkulere luft rundt i større bygninger, så især i sommerhuse, mindre huse og sekundære bygninger er denne type varmepumpe at foretrække.
Luft-til-vand
Selvom varmepumpen med luft til vand funktionen kan minde meget om luft til luft-varmepumpen, så er der alligevel nogle store forskelle på de to. Uden på huset kan de to godt ligne hinanden, da de her begge har en ventilator og en kompressor, der suger udeluften ind og sætter den under tryk. Det er med til at opvarme luften, men her stopper også lighederne mellem de to. For mens luft til luft-varmepumpen blæser luften ind i huset, så bruges varmeenergien i luft til vand-varmepumpen til at opvarme vandet i vandtanken.
Det vand, der opvarmes, kan både bruges i radiatorer, som gulvvarme og til brugsvand i for eksempel brusebadet. På den måde er luft til vand-varmepumpen en meget energieffektiv løsning. Kompleksiteten i luft til vand-varmepumpen betyder også, at installationen heraf er en væsentlig mere kompliceret proces, da den skal sluttes til alle varmerørene i huset.
En typisk luft til vand-varmepumpe er meget energieffektiv. Selvom den bruger strøm, så producerer den mere varmeenergi. Man siger typisk, at for hver kWh el, så producerer varmepumpen mellem 3 og 4 kWh varme. Det betyder også, at den er meget effektiv ift. diverse fyr og elvarme. Dog kan den sjældent hamle op med fjernvarme, og derfor bør man se nærmere på, om det er muligt at få fjernvarme inden, at man installerer en luft til vand-varmepumpe. Du kan blive klogere på økonomien bag varmepumper her.
Væske-til-vand eller jordvarme
Jordvarme adskiller sig meget fra de to andre kategorier inden for varmepumper. Systemet inde i huset kan minde meget om luft-til-vand, men der er alligevel nogle store forskelle. Her lægges der nemlig slanger ud i jorden, som henter varmenergien fra jorden og omsætter det til vandenergi i huset.
For at gøre det nemmere for dig har vi samlet en hel side med information om jordvarme. Læs mere om jordvarme her.
Hvor brugbar var dette indlæg?
Klik på en stjerne for at give din bedømmelse.
Gns. bedømmelse 4.7 / 5. Antal bedømmelser 3
Ingen bedømmelser endnu.