El & belysning

El og belysning er fundamentale elementer i moderne samfund. El er en essentiel energikilde, der driver alt fra hjemmeapparater til maskiner. Belysning er ikke blot en praktisk nødvendighed, men også en vigtig faktor for vores mentale og fysiske velbefindende. Innovativ teknologi har ført til mere effektiv og bæredygtig belysning, som vil fortsætte med at udvikle sig.

Indhold på denne side

Hvad er belysning?

Belysning har en stor betydning for menneskers sanseindtryk gennem synssansen. Det menneskelige øje opfatter kun den del af det elektromagnetiske spektrum, som har bølgelængder mellem 380 og 760 mm. Med andre ord; det er ikke alt, som det blotte øje kan se. Det som vi ikke kan se, vil påvirke os i form af varme som den del af en stråling, der gør os solbrændte.

Belysningen kan både komme fra dagslyset og fra den kunstige belysning. Ved en kunstig belysning forstås de elektriske lyskilder, hvor formålet er at skabe forhold, så man kan fungere selv uden tilstrækkeligt dagslys. Den kunstige belysning har bidraget til industrialiseringen op gennem 1900-tallet.

Belysning

Sundhed og belysning

Den rigtige belysning kan bidrage til velvære og sundhed samt øge ens produktivitet. For lidt lys kan bl.a. føre til anspændthed, hovedpine, træthed og irriterede øjne. Dog kan for meget lys være blændende, og man kan blive generet af refleksionerne. Man skal derfor tænke sig godt om, når man skal vælge sin belysning.

Den nye energiklasse fra 2020 vil reducere energiforbruget, og det afhænger altså af, hvad bygningen skal bruges til, hvor meget energi der må bruges pr. kvadratmeter. Du vil finde mange byggerådgivere, som også har et stort fokus på æstetik, mængde af lys og rummets indretning.

Vi mennesker bliver påvirket forskelligt af lyset både fysisk og psykisk. De ældre og mere svagtseende har brug for mere og bedre lys, end de yngre mennesker har. Dagslyset er den bedste og den sundeste lyskilde, vi har. Man bør derfor indrette sine rum efter at få mest muligt ud af det lysindfald, som man har.

Den historiske udvikling

Vi ser for første gang til den kunstige belysning ved bålet efterfulgt af olielamper, talg- og vokskærter. I 1765 blev lampeglasset opfundet og med lysestøbningens opfindelse i 1786, fik udviklingen et løft. Man kunne få lyskilder, som nu var dobbelt så effektive, dog stadig ikke anvendelige til arbejde. I 1800-tallet tog man gaslyset i brug, hvor man i 1850 havde enkeltstående petroleum lamper i stedet for olie.

H. Davy opfandt den første elektriske lyskilde kulbuelampen omkring år 1810. Denne opfindelse var altså meget bedre og langt mere effektiv. Kulbuelampen blev nu anvendt som en arbejdslampe for bygge- og anlægsarbejder i København. De større danske købstæder fik i 1880’erne denne lyskilde i fabrikshaller og som gadebelysning.

Der er sidenhen frem mod år 2000 sket utroligt meget angående belysningen. Der kommer også et større fokus på udfasningen af de tidligere lyskilder som eksempelvis den almindelige glødelampe. Det skyldes ønsket om at begrænse CO2 udslip, hvor glødelampens ringe effektivitet og store energiforbrug er et oplagt sted at spare. Nu er LED-pæren den bedste erstatning af glødelampen.

Typer af lyskilder

Glødelampens opfindelse startede hele den praktiske anvendelse af det elektriske lys, og i år 1920 havde halvdelen af de danske husstande elektrisk lys, hvor det var 80-90% af alle husstande i byerne. Kompaktlysstofrør, også kendt som energisparepærer, blev lanceret som en konkurrent til glødelampen med en anden udformning. De har en høj effektivitet samt en lang levetid og er derfor også mere og mere udbredt. Dog vil den ikke kunne erstatte glødelampen, da mange danskere kan lide hyggen og miljøet omkring glødelampens røde/gule skær, ikke mindst i hjemmets belysning.

LED er en ny type af lyskilde, som er en halvlederkomponent, der udsender lys fra halvlederovergangen. Den blev skabt for at afløse glødelampen, og udvikleren Nakamura modtog i 2014 en nobelpris for sin opdagelse. LED’en vil med sit lave effektforbrug blive en væsentlig faktor i nedsættelsen af den globale udledning af CO2. Lyskilden har ingen sårbare dele, hvilket giver den en længere levetid. Lyskilden kræver en god varmeafledning og er derfor den eneste lyskilde, som lysere kraftigere, jo koldere der er. Det gør dem oplagte at benytte som udendørs belysning og i køle- og fryserum.

Læs mere om el & belysning

Kunne du tænke dig at få konkrete energioptimeringsråd, læse spændende indhold om selvforsynende huse, og generelt blive opdateret med interessant viden om emnet? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev nu. Vi udsender nyhedsbreve 1-2 gange om måneden.

Vil du modtage gode råd til energioptimering?